UNDER SANDET
Hypogæet: Maskineriet under arenaen
Den to-etagers labyrint af tunneler, bure, spilanker og lemme under arenaen – den skjulte motor, der fik løver og kulisser til at dukke op ud af ingenting.
Check dates and availability ↗Hvad der lå under gulvet
Arenaen, du kigger ind i i dag, er i virkeligheden Colosseums blotlagte kælderetage. Under trækampgulvet, tilføjet omkring et årti efter bygningens åbning under kejser Domitian, løb hypogæet – fra det græske ord for "under jorden" – en to-etagers labyrint af gange, kamre og bure i mursten og sten, der dækkede hele arenaens grundareal. Det var servicelaget i oldtidens største teater, fuldstændig skjult for de titusindvis ovenover. Her gjorde gladiatorerne deres sidste forberedelser, vilde dyr gik urolige rundt i trange bure, og scenearbejdere arbejdede i lampelyst mørke. Forbindelsestunneler strakte sig endda ud over selve bygningen – én menes at have forbundet til gladiatorernes kaserne lige ved siden af, en anden mod staldene – så optrædende og dyr kunne bringes ind usete og dukke op i arenaen, som om de kom ud af ingenting.
Elevatorerne og lemmene
Hypogæets genialitet lå i det lodrette. Langs dets gange var der mange skakt- og spilstationer – snesevis af dem, måske så mange som firs ifølge nogle rekonstruktioner – hver en træplatform, der kørte i en stenforet rille, hejst op af et spil drejet af hold af mænd, der trak i reb. Et bur med et dyr kunne læsses forneden, vindes op gennem skakten og frigives gennem en hængslet lem i gulvet, så det brød frem i arenaen, som om det var trylles frem. Malede kulisser, kunstige klipper og hele krat af træer kunne hejses op på samme måde for at pynte sandet til en iscenesat jagt. Det modvægtsforsynede maskineri var i stand til hurtigt og i rækkefølge at løfte betydelige laster, hvilket lod arrangørerne skabe overraskelse efter overraskelse – deres tids specialeffekter, drevet udelukkende af muskelkraft og reb.
Dyr, bure og trængslen bag kulisserne
På en dag med lege var hypogæet et sted fuld af larm, varme og fare. Bure holdt bjørne, store katte, vildsvin og mere eksotiske importvarer – leoparder, strudse, ja endda en enkelt elefant – bragt fra hele imperiet og holdt dernede, indtil deres tur kom. Gladiatorer ventede i siderum; de sårede og de døde blev båret ud gennem en port, romerne dystert forbandt med Libitina, dødsgudinden. Afvandingskanaler løb under det laveste niveau som en del af et system, der forhindrede kælderen i at blive oversvømmet. At styre alt dette – timingen af hejsene, frigivelsen af dyr, rydningen af arenaen mellem begivenheder – krævede en lille hær af folk og krævede den slags koreografi, vi i dag ville forbinde med en stor scenisk produktion, alt sammen usynligt for folkemængden ovenover.
Spørgsmålet om søslagene
Oldtidens forfattere beskriver Colosseums tidligste forestillinger som inklusive naumachiae – iscenesatte søslag udkæmpet i en oversvømmet arena – opført før Domitian gravede hypogæet og forseglede gulvet ovenover. Om amfiteatret virkelig kunne oversvømmes, og hvordan, er der reel uenighed om blandt historikere. Nogle mener, at bygningens afløb og de nærliggende akvædukter kunne have fyldt et lavt bassin over det oprindelige gulv; andre mener, at beretningerne er overdrevne, eller at sådanne slag i virkeligheden blev iscenesat andre steder og senere knyttet til Colosseums legende. Det, der er sikkert, er, at da de underjordiske gallerier først var udgravet, blev oversvømmelse umuligt: maskineriet nedenunder skulle holdes tørt. Hvis de oversvømmede slag overhovedet fandt sted her, hørte de kun til bygningens allerførste år, før kælderen eksisterede.
Hvorfor du kan se det hele i dag
I det meste af sin historie var hypogæet usynligt, tildækket af det sandbelagte trægulv. Det gulv rådnede og forsvandt for længe siden, og tunnelerne blev derefter langsomt fyldt med jord og murbrokker, først helt ryddet af arkæologer i moderne tid. Resultatet er det gennemskårne udseende, der er blevet Colosseums kendetegnende billede: du ser ned i den blotlagte mursten-labyrint i stedet for hen over en glat oval af sand. En del af gulvet er blevet genopbygget ved arenaens kant i de senere år, hvilket er det, der giver arenagulv-besøg mulighed for at sætte folk tilbage på kæmpernes niveau, mens resten af hypogæet forbliver synligt nedenunder. Det, der ligner ruin, er i virkeligheden maskinen blottet for alle.
At se hypogæet med egne øjne
Adgang til selve hypogæet – at gå ned mellem tunnelerne frem for at kigge ned i dem ovenfra – er den mest stærkt begrænsede oplevelse, Colosseum tilbyder, og frigives kun til små guidede grupper i tidsbestemte tidsrum. Det er endnu en anden billet end adgangen til arenagulvet, selvom nogle premium-ture kombinerer de to. Nedefra rammer skalaen af ingeniørkunsten på en måde, den aldrig gør fra tilskuerpladserne: højden på skakterne, den slidte sten i elevatorrillerne, den rene kompleksitet i en mekanisme bygget til at flytte løver og kulisser gennem et solidt gulv. Hvis dit opslag inkluderer undergrunden, så betragt det som det sjældneste på hele stedet; hvis det ikke gør, viser udsigten ned fra arenagulvet dig stadig hele det opfindsomme system.