HVOR ROM BEGYNDTE
Palatinerhøjen: Hvor Rom begyndte
Højen for grundlæggelsesmyten og jernalderhytterne, af republikanske herskabsboliger, Augustus' hjem og Domitians enorme palads – højen der gav os ordet palads.
Check dates and availability ↗Højen hvor Rom begyndte
Palatinerhøjen er den mest sagnomspundne af Roms syv høje, fordi romerne troede, at deres by blev født netop her. Sagnet placerede hulen, hvor hun-ulven diede Romulus og Remus, ved dens fod og lod Romulus grundlægge byen på selve Palatinerhøjen. Bemærkelsesværdigt nok giver arkæologien historien lidt opbakning: udgravninger har afsløret stolpehuller og spor af jernalderhytter på højen, dateret til omkring det ottende århundrede f.Kr. – netop den periode, traditionen tilskriver grundlæggelsen. Uanset om en mand ved navn Romulus nogensinde eksisterede, boede der med sikkerhed mennesker her ved Roms begyndelse. Når du står på Palatinerhøjen, står du på den jord, romerne selv betragtede som oprindelsen til alt, hvad der fulgte – den mytiske grundlæggelse og den arkæologiske på samme sted.
Republikkens elites adresse
Længe før kejserne var Palatinerhøjen Roms mest fashionable kvarter, den høj, hvor republikkens ledende familier valgte at bo. Dens placering – højt over Forum, med brise, tæt på centrum men over folkemængderne – gjorde den til oldtidens svar på byens bedste adresse. Cicero havde et hus her; det havde, siges det, også Marcus Antonius og andre fremtrædende mænd fra tiden. Det er ingen tilfældighed, at selve ordet "palads" og dets modstykker på tværs af europæiske sprog stammer fra Palatium, navnet på denne høj: stedet blev så forbundet med storslåede boliger, at dets navn blev til ordet for dem. Da Augustus gjorde det til sit hjem, byggede han på jord, der allerede var synonym med magt og prestige.
Augustus og de første kejserlige hjem
Roms første kejser, Augustus, blev født på eller nær Palatinerhøjen og gjorde den bevidst til sin bopæl, hvilket satte en præcedens, hver eneste kejser efter ham ville følge. Omhyggelig med at undgå udseendet af en konge boede han i et hus, der efter kejserlig målestok var forholdsvis beskedent, ved siden af det såkaldte Livias Hus, opkaldt efter hans hustru. Begge bevarer ekstraordinære vægmalerier – rigt farvede romerske fresker af arkitektur, haver og figurer, blandt de fineste, der er bevaret nogen steder – og adgangen til dem er begrænset og til tider billetteret separat. Augustus rejste også et stort tempel for Apollo heroppe og bandt dermed sit eget hjem til guderne. Det er her, ideen om, at kejseren bor på Palatinerhøjen – og selve ordet palads – for alvor begynder.
Domitians palads: kejseren som en gud
Palatinerhøjens dominerende ruiner tilhører det enorme paladskompleks, bygget til kejser Domitian i slutningen af det første århundrede e.Kr., generelt tilskrevet arkitekten Rabirius. Det kom i dele: Domus Flavia, den offentlige og ceremonielle fløj, med storslåede modtagelsessale, hvor kejseren modtog verden; Domus Augustana, den private kejserlige bolig på flere nedadgående niveauer; og en stor sænket have formet som et stadion, det såkaldte Hippodrom, til kejserens fritid. Skalaen var bevidst overvældende, designet til at gøre indtryk på enhver besøgende om, at dens ejer var mere end et almindeligt menneske. I århundreder forblev dette Roms fungerende magtsæde, og dets knejsende murstensskaller kroner stadig højen og giver den bedste fornemmelse noget sted af, hvordan kejserne faktisk levede.
Renæssancehaverne ovenpå
En af Palatinerhøjens overraskelser er et lag af skønhed, der blev lagt over ruinerne mange århundreder senere. I det sekstende århundrede anlagde den magtfulde Farnese-familie en af de første egentlige botaniske haver i Europa oven på Domitians begravede palads – Farnese-haverne, eller Horti Farnesiani. Terrasser, træbevoksede gangstier, en pavillon og udsigtspunkter blev arrangeret over de gamle murbrokker og forvandlede kejsernes høj til en renæssance-lysthave. I dag er haverne en skyggefuld, grøn modpol til den blotlagte sten overalt ellers på stedet, og et velkomment sted at holde pause i varmen. De er også en påmindelse om, at Palatinerhøjens historie ikke stoppede med Roms fald: paver og fyrster fortsatte med at forme højen længe efter den sidste kejser forlod den.
Udsigten, og at give højen den ære, den fortjener
Palatinerhøjen tilbyder den bedste udsigt på hele stedet, og det er ikke tilfældigt – kejserne valgte højen delvist netop for denne kommando over byen. Fra dens sydlige kant ser du lige ned i Circus Maximus, den enorme væddeløbsbane til stridsvogne, og kan forestille dig kejseren se løbene fra sit eget palads. Fra andre punkter breder Forum sig ud nedenunder, og Colosseum rejser sig i baggrunden. Mange besøgende, udmattede efter amfiteatret og Forum, giver Palatinerhøjen tyve trætte minutter; den fortjener langt mere. Kom herop med lidt energi tilbage, gå gennem paladsruinerne og haverne, tag udsigten ind, og du forstår noget, Forum alene ikke kan vise dig – hvordan det føltes at se ned over Rom som dens hersker.